Hvad kan jeg tilbyde

Privat dagpleje Holstebro
Dagpleje Holstebro
Privat dagpleje Holstebro

I hverdagen er vi blandt andet aktive i forskellige legestuer i Holstebro. Her er der mange forskellige aktiviteter og børnene får mulighed for at opleve et større fællesskab med andre jævnaldrende.

 

Jeg har spillet og sunget fra jeg var ganske lille og har i dag selv en guitar og et klaver i stuen. Disse bruger jeg også meget i hverdagen sammen med børnene, og jeg elsker at se det musikken gør i børn.

 

Her hjemme elsker vi at komme udenfor og underholde os med hvad årstiden nu kan tilbyde: Grave i jord og vælte sten i jagten efter små dyr, fodre ænder, gå på skovtur, kælke, lege på legepladsen, plukke bær og blomster, lege i sand, bygge snemænd m.m. Indenfor bliver der bagt, tegnet, leget, hoppet, sunget, danset, bygget huler, læst og meget, meget mere.


Jeg ønsker at give dit barn en følelse af at her er dets andet hjem hvor de føler sig trygge og har lyst til at være og hvor det føler sig i kærlige hænder, også når humøret ikke er i top. Mit mål i arbejdet med børn er blandt andet at være med til at skabe trygge rammer rundt om deres lille personlighed og selvværd.


Trygge rammer skabes også gennem klare grænser, så jeg lægger stor vægt på at have få, men fornuftige grænser, i min opdragelse, som er faste og som børnene kan forholde sig til. Børn elsker gentagelser og faste rutiner, dette tænker jeg selvfølgelig også med i hverdagen, for at børnene kan føle sig trygge i og med de føler en vis kontrol over hvad der skal ske og der er noget genkendeligt i hverdagen hos mig.





Kontakt: Marianne Andersen - Tlf.: 2762 0050 - mail: marianne@mariannesdagpleje.dk